Det følgende eksempel viser, hvordan sol og vind kan virke sammen med et kraftvarmeværk, så fjernvarmenettet overvejende forsynes via en stor varmepumpe sammen med et stort antal elforbrugere forsynes med hele strømbehovet. Elforbruget leveres enten fra kraftværket eller fra tilknyttet vindmøller og solceller.
Hvis man tager et konkret eksempel, så etablerede Aarhus Affaldvarme i 2016 et 35 MW (el) halmkraftværk med 80 MW varmeeffekt i Lisbjerg nord for Aarhus. Anlægget kan varmeforsyne 20.000 aarhusianske husstande med fjernvarme. Et kraftværk som kostede 1,5 mia. Kraftværket brænder rigtig meget halm, som ender som overvejende ubrugelig strøm (som sol og vind kunne levere) og så fjernvarme.
Det system som der her er tale om, nu virker en stor 80 MW varmepumpe ved halmkraftværket i Aarhus til fjernvarmeforsyning, når solcelle- og vindmøllestrøm leverer strøm forsynes varmepumpen til fjernvarmeforsyning og de individuelle elopvarmede boliger. Når sol og vind ikke forsyner og der af gode grunde er sammenfald mellem varmebehovet i fjernvarmenettet i Aarhus og varmebehovet i de el-drevne hus, så startes kraftværket, og nu driver spildvarmen varmeforsyningen af Aarhus, når den producerede strøm driver varmeforsyningen i de el-drevne huse via el-nettet.
Når tilknyttede husstande monteres med ren el-varme og solceller på taget, så varmeforsynes husene overvejende med strøm fra egne solceller eller fra tilknyttede møller.
Samlet er det en lukket forsyningskreds, hvor et specifikt antal møller og solceller samlet sammen med kraftværket leverer hele el- og fjernvarmeforsyningen til et fast antal el-varmeforbrugere. Dette sker samlet ved at forbruge en meget minimalt mængde brændsler, netop fordi nu virker kraftværket KUN, når sol og vind ikke leverer.
Som det er i dag, så virker kraftværket alle årets timer, når der er varmebehov, og først når den stærkt offentlig støttede strømproduktion er ubrugelig, lukkes strømproduktionen ned, og kedlen fortsætter med at omsætte halm, som yder fjernvarme - en katastrofal samfundsmæssigt produktionsform.
Samlet omsætter kraftværket 200.000 ton halm årligt, som det er i dag.
Det rigtige i Aarhus, som ville skabe samfundsværdi sammen med sol og vind, ville have været, at bruge yderligere 500 mio. til 80 MW varmepumper ved halmkraftværket. Varmepumper som nu aftager 30 MW el, når der ydes 80 MW fjernvarme, og nu falder halmforbruget ved kraftværket til under 80.000 ton når kraftværket kun producerer brugbar strøm og den billige solcelle- og møllestrømmen overvejede driver varmeforsyningen af Aarhus.. Samlet betyder løsningen at de elopvarmede huse og de fjernvarmeopvarmede huse får betydelige billige varme end i dag, når store mængder solcelle- og vindmøllestrøm gør gavn.