
Det følgende eksempel viser, hvordan sol og vind kan virke sammen med et kraftvarmeværk, så fjernvarmenettet overvejende forsynes via en stor varmepumpe sammen med et stort antal elforbrugere forsynes med hele strømbehovet. Elforbruget leveres enten fra kraftværket eller fra tilknyttet vindmøller og solceller.
​
Hvis man tager et konkret eksempel, så etablerede Aarhus Affaldvarme i 2016 et 35 MW (el) halmkraftværk med 80 MW varmeeffekt i Lisbjerg nord for Aarhus. Anlægget kan varmeforsyne 20.000 aarhusianske husstande med fjernvarme. Et kraftværk som kostede 1,5 mia. Kraftværket brænder rigtig meget halm, som ender som overvejende ubrugelig strøm (som sol og vind kunne levere) og så fjernvarme.
​
Det system som der her er tale om, nu virker en stor 80 MW varmepumpe ved halmkraftværket i Aarhus til fjernvarmeforsyning, når solcelle- og vindmøllestrøm leverer strøm til varmepumpen. Når sol og vind ikke forsyner og der af gode grunde er sammenfald mellem varmebehovet i fjernvarmenettet i Aarhus og varmebehovet i de el-drevne hus, startes kraftværket, og nu driver spildvarmen varmeforsyningen af Aarhus, når den producerede strøm driver varmeforsyningen i de el-drevne huse via el-nettet.
​
Når tilknyttede husstande monteres med ren el-varme og solceller på taget, så varmeforsynes husene overvejende med strøm fra egne solceller eller fra tilknyttede møller.
​
Samlet er det en lukket forsyningskreds, hvor et specifikt antal møller og solceller samlet sammen med kraftværket leverer hele el- og fjernvarmeforsyningen til et fast antal el-varmeforbrugere. Dette sker samlet ved at forbruge en meget minimalt mængde brændsler, netop fordi nu virker kraftværket KUN, når sol og vind ikke leverer.
Når vind og sol yder stor produktion aftager elforbrugerne strøm, og den store varmepumpe aftager den overskydende strøm fra vind og sol, når der produceres fjernvarme via varmepumpen. I takt med at produktionen fra sol og vind falder startes kraftværket, og den store varmepumpe udkobles løbende, og mere og mere af fjernvarmen kommer som spildvarme fra kraftværkets strømproduktion, når de individuelle el-forbrugere forsynes med strøm.
​
Som det er i dag, så virker kraftværket alle årets timer, når der er varmebehov, og først når den stærkt offentlig støttede strømproduktion er ubrugelig, lukkes strømproduktionen ned, og kedlen fortsætter med at omsætte halm, som yder fjernvarme - en katastrofal samfundsmæssigt produktionsform.
Samlet omsætter kraftværket 200.000 ton halm årligt, som det er i dag.
Det rigtige i Aarhus, som ville skabe samfundsværdi sammen med sol og vind, ville have været, at bruge yderligere 500 mio. til 80 MW varmepumper ved halmkraftværket. Varmepumper som nu aftager 30 MW el, når der ydes 80 MW fjernvarme.
Den samlede økonomi er, at nu skal 2 mia. afskrives og forrentes. Kraftværket og varmepumpen skal drives og vedligeholdes. Det samlede kraftværksanlæg sammen med varmepumpen kan reelt forsyne 17.000 husstande med el-varme i Aarhus og opland med i gennemsnit 2 KW kraftværkskapacitet, når møller og solceller ikke yder produktion. ​
Den samlede årlige omkostning til at drive og vedligeholde kraftværket og varmepumperne er omkring 150 mio. som isoleret for kraftværket vil give meget dyr strøm og varme.
Men helheden hvor 80 % af strømforbruget til el-nettet og til fjernvarmeforsyning er billig strøm fra sol og vind eller import af billig strøm fra udlandet til under 25 øre/KWh, gør at hele fjernvarmeforsyningen vil kunne leveres til så lav en pris som 70 kr/Gj for hele fjernvarmeproduktionen, hvoraf kraftværket kun har leveret en mindre del. Hele strømforbruget til el-og varmeforbrugerne til omkring 18.000 kr. årligt for hele el- og varmeforbruget for et normalforbrug (18 MWh). Kraftværket kan uendelig yde 35 MW 100 % fossilfri strøm, hvis og sol og vind ikke forsyner gennem længere tid.
​
Sådan et projekt til 2 mia. som nu kun bruger 40.000 ton halm (mod i dag 200.000 ton) årligt, ville kunne forsyne 17.000 husstande med hele varme- og strømbehovet, og strømmen leveres time for time netop når behovet forekommer, og 20.000 fjernvarmebrugere modtager hele varmebehovet fra projektet. .
​
Når denne ligefremme og særdeles effektive løsning ikke er implementeret, så er det fordi elsektoren og fjervarmesektoren går hver sin vej og laver middelmådige anlæg som ikke virker som en helhed som projektet beskrevet her ville.
​