Andelsselskabet
I praksis vil en gruppe af interesserede sammen med en virksomhed eller en boligforening kunne initiere et Andelsselskab som samlet leverer husstande strøm til forbrug og til opvarmning.
Herunder vises et muligheden ved et stort projekt ved Arla i Videbæk, som fuld udbygget vil kunne forsyne 30.000 husstande med hele strømbehovet og varmebehovet fra strøm. Med Arla's interesse for projektideen vil projektet kunne startes i det små og løbende udbygges.
Yderligere vises et system med udgangspunkt i en af de boligforeninger, som i dag har gasmotorer til el- og varmeproduktion, hvordan et mindre projektet kan etableres for en mindre Andelsforening.
Det er elpriserne på Nordpool for den 27/7 - 2024 til den 9/8 - 2024 se
For den samme periode produktion fra sol og vind sammen med forbruget se
Når sol og vind producerer mest, så falder priserne, og særlig når forbruget er vigende. Når strømbehovet i dagtiden er stort og produktion fra VE er vigende stiger priser ret betydelig. Umiddelbart syntes det svært for Andelsvarme at levere en bolig det strømbehov solcellerne og møllerne ikke kan levere, og herunder gøre det markant billigere end det lokale el-selskab kan.
Det en Andelsforening skal kunne, når andelshaverne installerer store solcellearealer på deres bygninger, det er, dels at kunne aftage den strøm fra solcellerne, som ikke bruges på matriklen. Yderligere så skal der også leveres den strøm som husstanden skal bruge til det alm. forbrug i husstanden og til varmeforsyningen ved strøm, når solcellerne ikke leverer tilstrækkelig.
Nogle af de tekniker, som skal bruges, som Andelsvarmes 2 år gamle arbejde med individuel el-forsynede varmeanlæg sammen med fjernvarmeværkernes strømproduktion se
Kongstanken er at en kraftværksproduktion, hvor spildvarmen kan udnyttes, her installeres den dualistiske anlægskonfiguration når en stor varmepumpe kan yde fjernvarme ved netop at bruge strøm fra vind og sol.
Kraftværket producerer, altså når der er reel mangel på strøm til at varmeforsyne individuelle strømopvarmet boliger, og spildvarmen fra kraftværket kan udnyttes til varmeforsyning af Brønderslev. Det sammenfald der er mellem varmebehovet til fjernvarmeværket og til de individuelle strøm opvarmet boliger er unik. Hele varmeforsyning til fjernvarmeværket og de individuelle boliger med elvarme, kan komme fra møllestrøm når møllerne yder maks. når den store varmepumpe i Brønderslev aftager strøm fra lokale møller. Netop når møllerne så yder mindre strøm, og der er ikke nok kapacitet til at forsyne både Brønderslev med varme og de individuelle boliger så kobles varmepumpen i Brønderslev mere og mere ud, og kraftværket producerer mere og mere strøm til de individuelle el-varmede boliger. Når møllerne overhovedet ikke producerer, så yder kraftværket fuld el-produktion alle individuelle boligers behov for strøm er dækket fra kraftværksstrøm, og spildvarmen fra kraftværket i Brønderslev varmeforsyner byen. I takt med at forskellig møllerne igen begynder at yde produktion, så lukkes kraftværket løbende ned i takt med at varmepumpen nu overtager varmeforsyningen af Brønderslev.
Dette systemprincip kan udnyttes i mange sammenhænge hvor en forbruger f.eks. en industri kan aftage spildvarme fra kraftværket og overgå til at bruge strøm når møller og solceller producerer.
Arla i Videbæk sammen med forsyning 30.000 husstande med el-varme:
Et projekt som forsyner 30.000 husstande med elvarme vil kunne virke sammen med møller og et kraftværk ved Arla i Videbæk. Hver husstand antages i gennemsnit at skulle råde over 3 KW strømkapacitet fra kraftværket når der er koldt. Dvs. at kraftværket skal kunne yde 90 MW strøm.
Der installeres individuelle el-drevne varmeanlæg i de 30.000 husstande som forsynes med strøm fra solceller på taget, sammen med møller ude i forsyningen. Når der mangler strøm og der er el-behov i boligen startes kraftværket ved Arla og det forsyner elnettet med den nødvendige strømproduktion, når spilddamp fra kraftværket driver mejeriproduktionen. Når møllerne forsyner eller solcellerne på hustage yder mere end forbruget i husstanden aftager el-drevne dampanlæg ved Arla strømmen og der produceres damp til mejeriet.
På 30.000 husstandes tage monteres 12 KW solceller og i boligens rum opstilles el-radiatorer med lagerevne, så radiatorerne kan varmes med strøm i løbet af få timer, og radiatorerne kan herefter frigive varme til rummet i løbet af 24 timer eller mere. Yderligere antages det at husstandene monterer en luft/luft varmepumpe i husets hovedrum, og der installeres en stor elvandvarmer, som kan varmes, når der er overskud af strøm, og husstanden kan trække på det varme brugsvand gennem længere tid uden at aftage strøm.
Radiator med termisk lager og luft/luft varmepumpe se
På Arla og den tilhørende mælkepulverfabrik Arenco bruges der helt op til 1 mio. MWh naturgas om året, navnlig til at fordampe vand fra mælk til produktion af mælkepulver.
I 2016 igangsættes opførsel af et biogasanlæg ved Arla i forlængelse af en kraftig forøgelse af støtten til biogas. Biogasanlægget producerer i dag samlet 300.000 MWh biogas om året. I dag bruges gas til løbende at producere strøm og procesdamp alle årets timer og anlægget virker på ingen måde til at indpasse møllestrøm og solcellestrøm.
Når denne biogas bliver renset og gemt på gasnettet og et stort gaskraftværk ved Arla kun producerede når der var behov for strøm, når møller og solceller ikke producerer, så indpasses der strøm fra VE. Når vind og sol producerer driver strøm mejeriproduktionen (via en eldreven dampgenerator) sammen med de 30.000 husstandes el-behov til varme. Og når vind og sol ikke yder produktion så overgår Arla til at aftage procesdamp fra kraftværket som nu forsyner de eldrevne husstande med strøm via el-nettet.
Nu har en andelsforening og Arla aftale med med flere mølleejere om leverance af hele møllernes strømproduktion. Mølle- og solcelleproduktionen bruges enten i bygningernes varmesystem eller at producere procesdamp ved Arla
Varmeforsyning ved strøm sammen med gasmotor ved en boligforening:
Ved boligforeninger i gasområder f.eks. i Holbæk virker gasmotorer som producerer strøm til el-nettet, sammen med varme til foreningens centralvarmesystem.
En boligforening med 200 lejligheder bruger 2500 MWh varme årligt. Og brugerne aftager 800 MWh strøm. I dag virker en 600 KW (el) gasmotor, som yder 800 KW varme.
Når der installeres 800 KW varmepumper ved boligforeningen, og 1.200 KW solceller på hustage, så kan 80 % af varmebehovet leveres af solcellerne eller af møller og 20 % skal komme fra gasmotoren.
160 Andelshavere installerer nu solceller og el-varme i husstanden og det samlede el-behov er 600 KW når varmebehov er stort som gasmotoren kan levere hvis sol og vind ikke yder produktion.
Når de 160 Andelshaveres huse monteres med el-varmeanlæg og solceller på taget, vil varmeprisen for et normalforbrug ende omkring 10.000 kr. år, når der også opnås en besparelse på husstandens el-forbrug.