Fjernvarme og prisloft
Dansk Fjernvarme og Fjernvarme Fyn er voldsom imod prisloftet på fjernvarme se Link
Varmeprisen fra Fjernvarme Fyns varmepumper er højere end prisloftet på 110 kr/Gj og fjernvarmeværket skal stoppe produktionen. Som en delvis følge af den dyre varme fra varmepumperne steg varmeprisen i 2024 med 21 % i Odense.
I Odense lukker kulkraftværket nu og varmeproduktionen erstattes af et fliskraftværk. Et værk som skal brænde 200.000 ton træ årligt fra de fynske skove, yderligere laves kulkraftvækret om så det i stedet for kul kan brænde naturgas.
I Odense skal der fremadrettet brændes mere end 650.000 ton brændsler årligt, og heraf 400.000 ton er træ og halm sammen med affald. Mere end 80 % af fjernvarmen til Odense kommer fremadrettet fra afbrænding, og kun 20 % kommer fra varmepumper og strøm, hvor udsigten er at disse produktioner skal lukkes pga. prisloftet. OG det er vel at mærke efter fremtidens energisystem er udformet og idriftsat i Odense. Et energisystem som skal virke de næste 30 år og altså brænde mere end 400.000 ton træ og halm årligt.
Og nok så vigtig alle de brændsler som omsættes, de vil også yde strømproduktion via kraftværker. En strømproduktion som på ingen måde støtter op om vind og sol, så kraftværkerne i Odense kunne producerer stor effekt når sol og vind ikke yder produktion. Nej - strømproduktion afsættes, kun hvis der er fjernvarmebehov. Netop derfor vil strømproduktionen langt overvejende konflikte med andre kraftvarmeværkers strømproduktion og strøm fra sol og vind.
Det samlede tiltag i Odense er en klods om benet, på et energisystem som overvejende skal drives af sol og vind.