Konflikterne i det samlede energisystem skaber ikke værdi for brugerne.
Når en husstand med et årligt normalelforbrug på 5.000 KWh strøm og et normalforbrug af fjernvarme på 18 MWh ved et af landets dyrere fjernvarmeværker ender med at betale 40.000 kr for strøm og varme. Når det er tilfældet, hvordan kan det blive så dyrt?
Ja brugeren ender typisk med at betale 12.000 kr. i moms og afgifter. Yderligere betales der 2.500 kr. for at få strømmen transporteret i el-nettet. Det betyder at strømmen og varmen samlet har kostet 25.000 kr. at producere som er alt for dyrt.
I dag koster vindmølle- og solcellestrøm ikke over 25 øre/KWh. Biomasseproduceret strøm fra et kraftvarmeværk, som skal yde fjernvarme koster ikke over 60 øre/KWh. Et gaskraftværk som smider spildvarmen bort herfra koster strømmen 70 øre/KWh. Hvis solceller og lokale vindmøller leverer 70 % af forbruget til elvarme og elforbrug i husstanden og kraftværker leverer resten, så vil det maksimalt koste 8.500 kr at el- og varmeforsyne huset. Så objektiv set burde energiforbrugeren kun skulle betale 23.000 kr. for el og varme (fra strøm). Men alle de konflikter der er i forsyningssystemet gør umiddelbart denne ligefremme og billige forsyning umulig.
Hele kongstanken i Andelsvarmes el- og varmevision er at en energiforbruger af varme f.eks. et fjernvarmeværk kan forsynes via strøm fra sol og vind, som driver en stor varmepumpe og fjernvarmenettet forsynes med varme. Samtidig forsynes individuelle el-drevne varmesystemer i boliger med strøm fra de samme vindmøller og solceller. Når der af gode grunde er sammenhæng mellem varmebehovet i huse med el-varme og huse med fjernvarme. Når vind og sol ikke forsyner, så startes kraftværket som yder strøm til husstande med el-varme og spildvarmen fra kraftværket yder nu fjernvarme.
Et eksempel for Odsherred:
Et halmkraftværk der forsyner 4000 fjernvarmebrugere i det Nordlige Odsherred med 14 MW fjernvarmeeffekt vil kunne yde 7 MW strøm når kraftværket yder fuld effekt. Fjernvarmebyerne kan samtidig forsynes af en 14 MW varmepumpe drevet af mølle og solcellestrøm.
2500 husstande i Odsherred som i dag har fået et fjernvarmesystem som har kostet 1,6 mia. kunne i stedet været monteret med el-varme og solceller på hustage i syd. Og varmeinstallationen ville koste under 20.000 kr. pr. husstand, eller samlet 50 mio. for en fossilfri varmeinstallation for de 2.500 husstande i Odsherred syd.
Flere lokale mølle er tilsluttet projektet og solceller på husstage sammen med møllerne kan forsyne de individuelle el-drevne varmeanlæg i syd og varmepumpen ved fjernvarmeværket i nord.
Når møller og solceller ikke forsyner, og der er fjernvarmebehov startes kraftværket og spildvarmen driver nu fjernvarmeforsyningen og strøm fra kraftværket driver den individuelle elvarme i boligerne i syd.
Nu er der ingen konflikt i forsyningen når alt mølle- og solcellestrøm kan gøre gavn til el- og varmeforsyning i kommunens husstande og el- og varmeudgiften for husstanden vil falde til under 20.000 kr. pr. for et normalforbrug af strøm og varme.