El-drevne energisystemer som leverer husstanden billig strøm og (el)varme:
Forbrugernes samlede pris for strøm stiger og stiger, selv om prisen på strøm fra sol og vind rasler ned!
Men hvis der er en samhørighed mellem forbrug i flere husstande af lokal møllestrøm og solcellestrøm fra husenes tage, sammen med en industriproduktion eller et fjernvarmeværk, så kan der skabes stor samfundsværdi, og husstande kan få billig strøm og el-varme i meget billige el-drevne installationer.
En samlet løsning er mulig for flere elopvarmede huse, hvor der monteres solceller på hustage, og der udvikles en samlet løsning med lokale møller, sammen med kraftværker ved fjernvarmeværker eller ved industrier.
Møllestrøm koster i dag helt ned til 15 øre/KWh, og solcellestrøm fra husstaget koster i dag under 30 øre/KWh. Møllestrøm til de små penge, som i praksis kan blive tilgængelig for huses el- og varmeforsyning, hvis en Andelsforening enten ejer møllerne eller har en langtidskontrakt på at aftage strøm fra møllerne. Men en samlet løsning skal kunne aftage hele produktionen fra møllerne, præcis når den forekommer, som umiddelbart kan byde på et problem..
Eller når husstande så har en stor kapacitet af solceller på taget, og der samlet til et projekt virker flere møller ude i landet for en løsning for 1 - 2.000 husstande, så vil sol og vind i perioder yde en voldsom overproduktion, i forhold til hvad huses eldrevne varmesystem og el-forbrug kan aftage. I den situation er det at fjernvarmeværket eller industrien skal kunne aftage denne overskudsproduktion til enten fjernvarme via en stor varmepumpe eller til eldreven fremstilling af procesenergi i industrien.
Når boligerne så mangler strøm, så startes et kraftværk ved industrien eller ved fjernvarmeværket, som via elnettet forsyner husstandene. Spildvarmen fra kraftværket ender nu som fjernvarme eller procesenergi til industrien, når der nu ikke bruges solcelle- eller møllestrøm.
Det som virkelig skaber værdi for husstandene, er at bruge så meget strøm som mulig fra solcellerne på hustaget. I den sammenhæng er elradiatoren med varmelager og en stor elopvarmet brugsvandsbeholder en stor fordel se


Den termiske lagerradiator kan optage strøm, når den forekommer, og i løbet af op til 36 timer afgive varmen til rummet. En stor 100 l el-opvarmet brugsvandsbeholder kan aftage stor strømeffekt og det varme brugsvand kan løbende forsyne husstanden og der skal ikke aftages strøm i lang tid. De 2 systemer, som gør at en stor del af bygningens varmeforsyning, kan komme fra solceller på hustaget.
En husstand som forbruger 18 MWh varme og 5 MWh strøm til forbrug årligt vil typisk i dag betale 40.000 kr. inkl. afgift, nettarif og moms årligt f.eks. ved varme fra en varmepumpe eller gasfyr.
En husejer som samlet ved løsningen her bruger de 23 MWh som strøm årligt, og som er medlem af en Andelsforening og har solceller på taget, vil kun skulle betale afgift af de første 4.000 KWh strøm, som aftages fra el-nettet. Når der er lagermuligheder (radiator med lager og en stor elvandvarmer) i husstanden, så vil helt op til 50 % af husets forbrug kunne leveres af solcellerne på taget. Den restende del af forbruget skal nu leves af møller og kraftværker ved fjernvarmeværker eller ved industrier. Ved 20 % af forbruget leveret som dyr kraftværksproduceret strøm til 80 øre/KWh fra fjernvarmeværket eller fra en industri, og 30 % leveret fra møller til 25 øre/KWh. Når brugeren så betaler 50 øre/KWh i gennemsnit til nettarif, så vil brugeren under disse forudsætninger ende med en årlig strøm- og varmeregning på omkring 18.000 kr. inkl. moms, som ofte vil være under det halve af hvad han/hun betaler i dag. Det overskud som husstandes solceller leverer sælges til fjernvarmeværket eller til industrien, som netop vil kunne aftage strømmen.
Forslag til samfundsøkonomisk billig fjernvarmeforsyning af Århus se Link
Forslag til el- og varmeforsyning for Odsherred og Holbæk se Link
Forslag til el- og varmeforsyning af landsbyen Herrup uden for Holstebro se Link